Læserbrev: Omann spilder skattekroner

Venstres nye bud på en borgmester, Claus Omann Jensen, vil spilde borgernes skattepenge på at undersøge noget, vi allerede har undersøgt.

For at dække over at han og Venstre ikke tør tage en beslutning om bilerne i Sløjfen, vil det borgerlige borgmesterhåb nemlig bruge endnu flere penge på at undersøge, hvad det vil betyde, hvis vi lukker Sløjfen for biler. Også selv om vi allerede har den viden.

Til at starte med lød det ellers, som om Venstre var klar til at mene noget om sagen. “Og så skal bilerne væk fra gågaderne i midtbyen,” sagde Omann til Randers Amtsavis den 9. maj.

Men nu har piben fået en anden lyd.

På sidste byrådsmøde blev Omann, der ikke sidder i byrådet og derfor fulgte mødet fra tilskuerrækkerne, snigløbet af sin egen gruppe. Med Anders Buhl-Christensen i spidsen stemte Venstre nemlig nej til SF’s forslag om at sløjfe bilerne i Sløjfen.

I et læserbrev forsøger borgmesterkandidaten at forklare hvorfor, men det friske pust, som den politiske novice Omann ellers kunne se ud som, er tilsyneladende blevet afløst af et tørt host. Læserbrevet er nemlig en ren copy-paste af det, Venstre sagde, sidste gang de lossede sagen til hjørnespark. Nemlig at der er brug for flere undersøgelser.

Men det er noget pjat, som alene tjener til at dække over, at mægtige kræfter i Venstres bagland er imod at fjerne bilerne fra Sløjfen.

Som Venstres Jens Peter Hansen sagde på byrådsmødet, så bragte Venstre selv sagen på banen i 2007. I hele 2008 knoklede forvaltningen med at høre borgere, butikker og diverse råd, og det hele førte til en anbefaling om at droppe biltrafikken i Sløjfen. Alligevel endte det i det rene ingenting.

I 2010 kom så en detailhandelsanalyse, som klart sagde, at en mere bilfri midtby ville gavne butikkerne.

Så hvad er det, du vil undersøge, Omann?

Ja, det er godt spørgsmål. Formentlig er Omanns naive håb, at undersøgelserne på magisk vis løser uenigheden i Venstres bagland.

Men er det fair at smide skattepenge efter?

Det er da for dumt!

Bragt i Randers Amtsavis lørdag den 9. juni 2012

Bragt på byen.nu: http://byen.nu/?Id=5512

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s